Området

Særlige oplevelser i området

Sandvig, Allinge, Sandkaas, Tejn, Rø, Olsker og Gudhjem

Du må simpelthen ud og opleve noget anderledes, skægt, skørt og vidunderligt, når I nu er ankommet og tøj, sæbe og håndklæderne er pakket ud.

Sandkaas

Strandbar/Strandkiosken Gilbertstræde 10. Det skønneste plet med kaffe, kage og lidt andet godt af mad og drikke, spil, hængekøje og den mest fantastiske udsigt til strand, hav og en lang badebro.

Tennis på Brinkevej – banerne bookes ved at skrive sig på listen der findes ved banen. 

Minigolf på strandvejen for enden af Brinkevej.

Mange vandrestier.

Tejn

Med en af de største havne på Bornholm danner Tejn Havn ramme for den store lystfikserkonkurrence med deltagere fra flere lande. Konkurrencen foregår i maj måned og har flere end 350 både i kampen om at fange den største laks i Østersøen.

Ølbryggeri ”Penyllan”:
Bryggeri med bar og lille restaurant i Tejn Havn. Åbner først i juni. 
Telefon: 60 60 89 86.

Allinge

Hammershus-borgruin og udstilling. Langebjergvej 128. Telefon 56 48 24 31
www.bornholmsnatur.dk

Jazzfestival. Foregår både ude i det fri og indendørs. Uge 28.
https://www.facebook.com/AllingeJazzFestival/

Folkemødet i Allinge. Juni måned.
https://folkemoedet.dk

Keramiker Lenny Goldenberg:
Lenny arbejder med stentøjsler/porcelæn på forunderlige vis. Gør dig selv den tjeneste at besøge ham og oplev hans keramik. Du kan tjekke ham ud på lennygoldenberg@hotmail.com eller ringe til ham på 56 48 43 01.

Bornholms Kunstmuseum. Helligdommen. Telefon 56484386.
www.Bornholms-kunstmuseum.dk

Olsker

Mosteriet ”Mostballaden”. Maegårdsvej 4, Olsker.
Her kan du købe dejlig æblemost, æblesnaps og æbleeddike, samt andre skønne lækkerier. Åbent i juni og juli, og derudover kan I kontakte dem på telefon 51326303. Mød dem på www.mostballaden.dk

Gudhjem

Der findes et utal af oplevelser i dejlige Gudhjem, men Melstedgård er et besøg værd, hvis man vil lærer lidt om fortidens Bornholm, købe lidt lokale fødevarer, samt drikke sig en velfortjent kop te eller kaffe.


I Gudhjem ligger landbrugsmuseet Melstedgård, som er et levende museum der formidler gammeldags landbrug og bornholmsk madkultur. Gården huser også Skafferiet, som er Bornholms største special-butik for bornholmske fødevarer samt en hyggelig cafe´. 

Sidst men ikke mindst så ligger der ligeledes Gaarden-et madkulturhus hvor gæsterne møder den historiske fødevareproduktion, den gamle køkkentradition samt den moderne bornholmske madkultur. De gør alt i workshops som feks slagtekursus, pølse- og rugbrødsworkshop
www.gaarden.nu